Guide for nye HR-chefer, 2. del: Årets HR-cyklus

Ligesom organisationer er der også stor forskel på årets HR-cyklus. Er du den allerførste HR-chef i din organisation, skal du sandsynligvis selv udvikle og implementere processerne. Men hvor skal du begynde?

Guide-to-new-HR-Managers-part-2

“Lønoversigt og -vurderinger er processer, som de fleste organisationer allerede har på plads i den ene eller den anden form. Start med dem,” anbefaler Camilla Hydén Karlsson, VP People & Culture i CatalystOne.

Når det vigtigste er på plads, kan du introducere andre processer, der understøtter organisationens ambitioner og behov. Hvis lønvurderingen har været eneste regelmæssige opfølgning af de enkelte medarbejdere, anbefaler jeg at overveje et skift i retning af løbende opfølgning. Det kan være ‘statussamtaler’, ‘under fire øjne’ eller ‘ad-hoc performance dialog’. Kært barn har mange navne, men der er tale om vigtige kontaktpunkter mellem ledelse og medarbejdere. Formålet er at evaluere udviklingsmål og aktive indsatsområder. “Tingene forandrer sig hurtigt omkring os, og derfor skal både faglige mål og personlige udviklingskriterier ofte adresseres for at skabe engagement og have effekt i løbet af året. Andre former for opfølgning kan være uformelle tjek samt feedback fra kollegerne.

Medarbejderundersøgelsen er en anden proces, som de fleste organisationer har i deres HR-cyklus hen over året. Det er en god måde at få værdifuld indsigt på, når det gælder potentielle udfordringer i organisationen og for dine administrationsrutiner og -strategier. Når du overvejer, hvornår medarbejderundersøgelsen skal gennemføres i løbet af året, så husk på, at den kræver en del arbejde, og at dens konklusioner hurtigst muligt skal omsættes til operationelle udviklingsmål. Derfor giver det mening at gennemføre undersøgelsen i god tid før lønvurderinger og -forhandlinger – det kan for eksempel være 2-3 måneder før. En årlig medarbejderundersøgelse er imidlertid sjældent nok til at forstå medarbejdertilfredshed og -engagement på daglig basis. “Derfor anbefaler jeg at gennemføre hyppigere og mindre undersøgelser som nedslag hen over året.”

For at sikre dig, at din organisation har de kompetencer, der kræves fremover, har du også brug for at udvikle en proces til kompetenceudvikling. Hvilke udviklingsprocesser og tilbud skal virksomheden stå for, og hvad skal medarbejderen selv tage initiativ til?

Udviklingen af en HR-cyklus hen over året er første trin i din årsplan: Glem ikke, at du også skal kunne implementere disse processer, og at din organisation skal have de nødvendige værktøjer. Prioritering er vigtig, men Camilla har også et godt råd, hvis din ‘to-do’-liste bliver længere og længere: “Sørg for et fornuftigt og rimeligt ambitionsniveau. Du skal ikke have alting på plads på én gang.”

Overvejer du at gå den digitale vej? “Du skal have årets HR-cyklus på plads først. Først derefter kan du digitalisere,” fastslår Camilla Hydén Karlsson.

Næste kapitel i vores guide til nyudnævnte HR-chefer gælder virksomhedskulturen. Klik ind, og læs mere!

Fik du ikke læst første del? Du finder den her!

Har du planer om at investere i et nyt HR-system?

Vores Buyers Guide hjælper dig med at komme i gang og giver tips på hvad du skal overveje, når du sammenligner leverandører.

New call-to-action
Micaela Tärnhamn

Micaela Tärnhamn, 13 december 2017

Micaela Tärnhamn har en stor nyfikenhet och intresse av frågor relaterade till modernt ledarskap och är genom sin roll som marknadschef i CatalystOne Sverige väl insatt i frågor kring Talent & Performance management, strategisk HR och HR system.