Alt du bør vide om det nye ferieår og ferieafholdelsesåret

CatalystOne har igen besøg af Mette Nørlem fra DANSK HR, der her fortæller alt hvad du bør vide om det nye ferieår og ferieafholdelsesåret.

Blog-Ny-Ferielov-Danmark-CatalystOne-Solutions

I dag, når vi holder ferie med løn, er det, fordi vi i et tidligere år har optjent feriedage. Det betyder også, at vi, når ferieåret starter, fuldt ud ved, hvor mange feriedage, vi har stående.

Med den nye ferielov kommer ferieoptjening og ferieafholdelse til at følges ad, så det bliver i højere grad et løbende regnskab, man skal holde med feriedagene. Derudover sker der jo også det, at det nye ferieår kommer til at gå fra 1. september til 31. august i stedet fra 1. maj til 30. april.

Lad os prøve at beskrive dette med nogle konkrete eksempler:

For personer der har ferie med løn:

  • Nuværende regler:
    En medarbejder arbejder ni måneder af 2017 ved arbejdsgiver X. Når 2017 slutter, opgør arbejdsgiveren af medarbejderen har optjent 2,08 dag i 9 måneder, hvilket betyder, at optjeningsåret 2017 har givet medarbejderen 18,72 dag til afholdelse.
    Disse 18,72 dage står nu og venter på, at medarbejderen kan bruge af dem i ferieåret, der går fra 1. maj 2018 til 30. april. Samme regnestykke kan selvfølgelig laves uanset, om en medarbejder har været ansat hele året eller kortere / længere dele af året.

  • Nye regler:
    En medarbejder arbejder ved arbejdsgiver X. Da det nye ferieår starter 1. september 2020, har medarbejderen 0 feriedage. Når september måned er gået, har han optjent 2,08 dage, der nu står og venter på, at han afholder dem. Afholdes de, trækkes de fra, men ellers står de og venter.
    Når oktober er slut, har han optjent 2,08 dage mere, således der nu står 4,16 dage. Hvis vi nu forestiller os, at han i starten af november holder 3 feriedage, ja så sænkes hans ”feriekonto” nu til 1,16 dage, og så fremdeles. Og de 25 dage der optjenes, kan jo både bruges i optjeningsperioden + de fire måneder ekstra, som ferieåret er forlænget med, altså helt ind til 31. december.

Hvis han fratræder i løbet af året, opgøres det, hvor mange feriedage han har tilbage, og de indbetales til feriegiro, ligesom vi kender det fra i dag, og medarbejderen kan bruge dem i et nyt job. 

 

For personer der optjener feriepenge:

  • Nuværende regler:
    En medarbejder arbejder ni måneder af 2017 ved arbejdsgiver X. I gennem 2017 har arbejdsgiveren kvartalsvis opgjort, hvor meget medarbejderen har tjent, og af det beløb afregnes 12,5 % til feriepenge, som indbetales til feriegiro eller anden ferieadministration. Når 2017 er slut, står der nu et antal feriedage og venter på medarbejdere, og disse feriedage i form af feriepenge kan medarbejderen nu bruge, når vedkommende holder ferie i perioden 1. maj 2018 til 30. april.

  • Nye regler:
    En medarbejder arbejder ved arbejdsgiver X. Da det nye ferieår starter 1. september 2020, har medarbejderen 0 feriedage. Når september måned er gået, opgør arbejdsgiveren hans løn og afregner af det beløb 12,5%, der indbetales til feriegiro. Det svarer til, at medarbejderen har optjent 2,08 dage, der nu kan afholdes. Afholdes de, hæver medarbejderen sine feriepenge i feriegiro, og ellers står de og venter. Når oktober og de øvrige måneder er slut, afregner arbejdsgiveren igen til feriegiro, og medarbejderen kan nu løbende hæve, når der holdes ferie.

 Du kan få et bedre overblik over de to ferieår ved at se det grafisk illustreret, så klik her:

 

Ferie på forskud:

Når man nu med den nye ferielov ikke som tidligere står med en ”pose” feriedage/feriepenge, når ferieåret starter, kan man jo forestille sig, at man kan komme i en situation, hvor man ikke har optjent feriedage nok.

Leger vi igen med eksemplerne fra før, hvor ferieåret starter 1. september, og man optjener 2,08 dag per måned, ja så vil man se, at man faktisk ikke har optjent nok dage til f.eks at holde en efterårsferie i uge 42.

Imidlertid indeholder den nye ferielov regler om, at medarbejder og arbejdsgiver kan lave en aftale om, at man kan holde ferie på forskud. Og det ”skyldige” antal feriedage vil så bare efterfølgende blive modregnet i optjent ferie eller i løn, hvis medarbejderen i mellemtiden fratræder.

 

Til sidst vil jeg sige, at den kvikke læser måske har regnet ud, at mange medarbejdere ville kunne løse ovenstående problem relativt nemt, og derfor ikke skulle være afhængig af en aftale med sin arbejdsgiver. For hvis man har været ansat før 1. september i samme eller anden virksomhed, så har man haft mulighed for at gemme dage til en efterårsferie, idet ferien jo efter de nye regler kan holdes helt hen til 31. december det efterfølgende år.

I det sidste blog-indlæg om den nye ferielov gennemgik vi de nye regler, men det er også vigtigt at vide hvad der IKKE bliver ændret med den nye ferielov - Så glæd dig til næste indlæg!

Af cand.jur. Mette Nørlem, COO, DANSK HR


Om DANSK HR

DANSK HR er Danmarks største professionelle, uafhængige, netværksbaserede HR-organisation for HR-direktører, HR-chefer, HR Business Partners, HR-ansvarlige og HR-konsulenter. HR-afdelingen skal sikre virksomheder kompetente medarbejdere og skabe grobund for økonomisk og personalemæssig stabil udvikling.

DANSK HR er HR-afdelingernes HR-videncenter, som gennem høj faglighed, aktuel viden, rådgivning og netværk understøtter alle medlemmer og deres virksomheder i det daglige HR-arbejde med at forbedre konkurrenceevnen.

Hos DANSK HR sætter vi fokus på aktuelle emner inden for Human Resources Development. Foreningen, som i dag tæller godt 1000 medlemmer, blev grundlagt i 1992 (under navnet PID–Personalechefer i Danmark indtil april 2013), hvor Kim Staack Nielsen, Chairman for DANSK HR, var en af initiativtagerne.

New call-to-action
Mette Nørlem

Mette Nørlem, 29 marts 2019

Mette Nørlem er cand.jur. fra Aarhus Universitet, og hun har været ansat hos DANSK HR siden 1998. Mette Nørlem er i dag COO og er dermed blandt andet øverst ansvarlig for DANSK HR’s juridiske rådgivning og Danmarks største HR-event Træfpunkt HR. Mette Nørlem har derudover i mere end ti år været fast underviser på Erhvervsakademiet Aarhus i faget Personalejura og er en ofte benyttet foredragsholder inden for aktuelle juridiske emner.